NOAQ MOBIL DÆMNING

En NOAQ rørdæmning består af en række luftfyldte rør af armeret plastik, hvor enderne forbindes med en almindelig lynlås. Hvert rør har et særligt skørt fastmonteret på langs, som spredes ud på ”oversvømmelsessiden”. Når vandet begynder at stige, presses skørtet mod jorden og forankrer dermed dæmningen. Vi kalder det for ”bogstøtteprincippet”. Det fungerer nemlig på samme måde som en almindelig bogstøtte, der holder bøgerne på plads, men samtidig undgår at vælte på grund af bøgernes vægt.

Rørdæmningen er udviklet i samarbejde med den nationale redningstjeneste i Sverige, og har allerede været brugt med succes under en række oversvømmelser. Den har desuden modtaget flere udmærkelser, bl.a. SKAPA-prisen som hvert år uddeles til de bedste svenske opfindelser.

Dette er et specialprodukt. Kontakt os for mere information