Vores historie og hvem vi er
Den 3. februar 2008, oprettede Jan Crone Foster firmaet Stormflodssikring, som blev det første firma i Danmark, som udelukkende specialiserede sig i sikring af bygninger mod oversvømmelse.
Hans faglige baggrund er tømreruddannelsen og en videregående uddannelse til bygningskonstruktør. Derudover havde han erfaring som byggeleder i fag- hoved- og totalentrepriser, samt erfaring i egenproduktion indenfor tømrerbranchen, som afdelingsleder i en tømrer afdeling.
Grunden til han stiftede firmaet Stormflodssikring, var fordi han som byggeleder i 2007 skulle renovere en kælder, der var blevet oversvømmet efter stormfloden 2006/2007. Stormrådet krævede, at der blev etableret skot ved dørene og ved garagen, men når han søgte efter standard komponenter i Danmark, dukkede der ingen op. Der opdagede han en lille niche hvor ingen andre opererede, så han greb denne sjældne konkurrencefri chance.
Han fandt hurtigt ud af hvorfor der ikke var andre på markedet, og det var fordi der næsten ingen efterspørgsel var. Var det ikke på grund af hans fuldtidsjob ved siden af, og det store skybrud der ramte København i 2011, så havde han lukket firmaet i 2011.
Sådan gik det ikke, og fra 2012 begyndte markedet at røre på sig. I dag er der et voksende marked, men der er også mange flere kollegaer i branchen, så vi må konstant udvikle os, for at forblive førende i Danmark.
Den første opgave, og de første medarbejdere
Den første opgave Stormflodssikring fik, var et projekt med sikring af Idemøbler i Næstved. Det var et stort projekt. Opgaven blev løst til alles tilfredshed, og Stormflodssikring havde sin første store reference.
Fra 2008 til slutningen af 2014 monterede Han selv alle projekterne, og indhyrede dygtige tømrer som han havde arbejdet sammen med som byggeleder.
Jeg hjalp ham også med montage, og varetog alle opgaver 100% af montagen i hele Danmark. Jeg er selvstændig tømrermester med flere ansatte, men jeg insistererede på selv at montere alle opgaver. Så jeg vidste at kvaliteten er i orden.
Nye ejere i 2021
I sommeren 2021 overtog Kenneth Staal Jørgensen, Stormflodssikring ApS.
Da vi havde arbejdet med produkterne i 9 år som montør så vi det som en naturlig del at overtage efter Jan.
Kunderne ville derfor møde de samme mennesker som har været faste folk de sidste 9 år.
I starten af 2022 blev Zakarias Henriksen som planlagt en del af ejerskabet af Stormflodssikring Aps.
Egen montageafdeling
Som et led i overtagelsen blev montage af produkterne nu udført af Stormflodssikring ApS´s folk.
Der er investeret i montagebil der er indrettet med specialværktøj og komponenter til produkterne.
Derudover kan man nu indgå en servicekontrakt, som sikre at det monterede sikringsudstyr, får et jævnligt tjek og udskiftet vigtige dele, så man sikre at produktet holder sin tæthed i fremtiden.
Stor fremgang i 2022
TEMPO-DAM er vores eget produkt som bliver solgt uden for Danmarks grænser.
TEMPO-DAM er blevet en lagervare og vi kan derfor nu levere mindre ordre hurtigere end tidligere.
Der arbejdes på flere europæiske samarbejdspartnere der skal øge salget de næste par år.
2022 har vi haft den største ordretilgang siden firmaets start i 2008.
Vi har haft en del store opgaver den sidste halvdel af 2022 som løber ind i 2023.
Vi ser ind i 2023 og 2024 med store opgaver offentligt og på flere havneområder.
Vi har endnu aldrig haft en vandskade pga. et skot der har svigtet, og det arbejder vi hårdt på heller ikke sker i fremtiden.
Vi ser frem til de næste 15 år i branchen og håber på, at vi kommer til at hjælpe mange familier, virksomheder og organisationer med at undgå altødelæggende skader fra stormfloder, skybrud og andre former for oversvømmelse.
Kenneth Staal Jørgensen
Adm Direktør
Stormflodssikring ApS

Kontakt os i dag
Vil du vide mere?
Finder du ikke nok informationer her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Ring til os på telefon (+45) 25 73 97 51 eller send en mail til kontakt@stormflodssikring.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.